Jeg fik her til morgen læst den første bog i Bartimæus-trilogien færdig. Den hedder “Amuletten fra Samarkand”, og er vildt sjov og original. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med anden del, “Golems øje”, som jeg fik af Lea i julegave. Ellers nærmer kemi eksamen sig, men jeg tror at det nok skal gå.

Jeg har tænkt mig  at gå i gang med min blog igen. Her i aften skal jeg til min første rigtige jobsamtale, så jeg er rigtig spændt. Jeg håber meget, at det kommer til at gå rigtig godt, men jeg tager det stille og roligt, da jeg lige nu er lidt optimistisk mht. til den del af min fremtid.

I weekenden var jeg hjemme i Gram sammen med Lea og det var rigtig hyggeligt! Vi så blandt andet en film, der hedder “The Staircase”, som inspirerede mig meget. Den mandlige hovedperson, synes jeg, var rigtig sej, da han accepterede sig selv og sin tilværelse, samtidig med at han var stærk i troen på Gud.

Det var lige lidt tanker – jeg fik desværre ikke gjort så meget ud af NaNoWriMo, som jeg havde håbet, så jeg har vildt meget brug for at skrive noget lige nu

Det har taget mig lidt tid at finde ud af, hvordan jeg skulle klare at studere på uni, men nu tror jeg endelig, det er lykkedes. Jeg vil skippe de fleste eksaminatorietimer (som jeg for det meste ikke får så meget ud af), og det vil give mig mere fritid til at lave lektier og til at få min dagligdag til at hænge sammen. Så må vi se, hvordan det går til eksamen..

Ellers har jeg fået lidt ideer til NaNoWriMo, men jeg mangler stadig at finde ud af, om jeg skal satse på de 50.000  eller mindre.

Lige nu sidder jeg oppe hos Lea, og glæder mig rigtig meget til hun kommer om lidt <3

Jeg synes der sker rigtig meget for tiden, så det er vist ret lang tid siden, jeg har skrevet herinde. Starten på universitetet har været virkelig hård med masser af lektier fra dag 1. Jeg er nu heldigvis ved at vænne mig lidt til det, og tager det lidt mere roligt nu. Jeg er (meget) bagud i læsningen, men meget af det ved jeg i forvejen, så det er mest matematik og biologi jeg skal koncentrere mig om. Jeg synes det er svært at skulle bruge så meget tid på at forberede sig hele tiden, og jeg tror da også, at jeg er nødt til ikke at kunne alt lige godt – bare jeg består!

Jeg er meget urolig for min upcomming operation, selvom den ikke er så kompliceret igen og kun i lokal bedøvelse. Jeg håber sådan at det lykkes, så jeg ikke skal tænke på det mere. Det der trøster mig bedst er, at jeg har min søde kæreste Lea, min familie og min far i Himlen, som passer på mig.

Nå, jeg må videre med lektierne.. Håber snart at kunne skrive herinde igen..

Jeg er nu hjemme efter nogle rigtig dejlige dage i Kalundborg sammen med Lea <3. Der er sket rigtig meget og det har været dejligt! Lige nu slapper jeg af, mens jeg rydder lidt op og ellers ordner min lejlighed..

Uni nærmer sig, og det stresser mig lidt. Jeg synes der er så mange ting, der skal ordnes inden, men mon ikke det går? Hmm.. *writer’s block*.. Skriver senere!

Jeg er hjemme igen efter en rigtig dejlig weekend, sammen med Lea og hendes familie. Ditte og Lasses bryllup var super hyggeligt, og jeg er bare så glad for at de tog så godt imod mig! Der blev serveret rigtig lækker mad, der var nice live guitarmusik, og så var der rigtig gode og sjove indslag.

Sent på aftenen, blev jeg pludselig meget ked af det. Det lyder meget mystisk, og det er det også, for det havde jo været en rigtig, rigtig dejlig dag. Jeg tænkte meget over, om jeg mon var den rigtige for Lea, og mon ikke alle ville have det bedre, hvis jeg i stedet blev “skiftet ud” med en anden mere nice person. Jeg gik helt ned i de tanker, på trods af, hvad jeg lige have fået at vide til bryllupet!  Da vi kom hjem, snakkede jeg med Lea om det, og det trøstede mig bare så meget. Jeg er så glad for at jeg kan snakke om alt med Lea, især de ting, jeg synes er allersværest. Da jeg skulle til at sove kom jeg til at tænke på noget Svend Åge engang har sagt: “Kan I ikke tage alt, hvad der hedder mindreværdskomplekser, og så smide det langt væk!”

Lige nu skal jeg snart i seng, for jeg skal tidlig i skole i morgen (kl. 8:00!?). Det er lige lykkedes mig at finde ud af den sidste rapport, så det er nice!

Sidste gang Lea og jeg var på besøg hos Leas mor, så vi filmen “Jagten på Lykke” med Will Smith. Så der er især et citat jeg tænker på:

This part of my life is called happiness

Selvom jeg synes der er så mange svære ting her i livet, så er det velsignet enkelte gange at få lov at føle glæde. Når ting lykkes, og når jeg tænker på, at der er mennesker, der holder af mig, og som beriger mit liv så meget. Hvor dejligt det er at være sammen med min bedste ven <3

Det har været en god dag på trods af at jeg har været meget stresset. Jeg har lige fået pakket færdig til weekenden, så jeg kan slappe lidt af nu . Lea og jeg skal til bryllup hos Ditte og Lasse, så det glæder jeg mig rigtig meget til! Jeg glæder mig til at glemme kemi et par dage, og så bare være sammen med Lea! . Eksamen spøger lidt, men jeg tror bare jeg går igang søndag, og så ellers læser derudad. Lige nu mangler jeg lige noget af den sidste rapport, som er ret svær, men jeg har lige fået lidt fornyet energi, så jeg må se hvor langt, jeg kan komme. Jeg har lige hørt lidt god musik – blandt andet “When you say nothing at all” med Keith Whitley:

It’s amazing how you can speak right to my heart.

Without saying a word, you can light up the dark.

Savner dig, Lea! <3

Denne her uge bliver vist heldigvis lidt lettere end den forrige, for jeg har tidligt fri 3 af dagene, så det er rigtig dejligt! Lige nu er jeg hjemme hos Lea, men hun er ikke kommet hjem endnu, så jeg holder bare Findus lidt med selvskab. Det er rigtig hyggeligt, og jeg glæder mig rigtig meget til Lea kommer . Ellers er dagen gået godt – Tore og jeg var i frokostpausen nede i byen og købe sandwiches et hyggeligt sted, som Tore havde fundet. Jeg købte en nice sandwich med æg, rejer, salat og agurk med groft brød til 30 kr., så det var super. Ellers er der en kemirapport, jeg skal have kigget på her resten af dagen, men det går heldigvis hurtigt, når jeg er her hos Lea <3.

Jeg har udsigt til en lang aften/nat i selvskab med kemi lektier, så jeg tænkte jeg lige vil skrive lidt her på bloggen. Det har været en super dejlig dag Efter kemi kom mine forældre på besøg, og vi var nede i byen, hvor jeg købte et nyt jakkesæt og et regntøj. Vi spiste aftensmad sammen med Lea, så det var bare super hyggeligt! Der er bare sket så meget dejligt i dag, at det er svært at få det hele med her.. Desuden er jeg vildt træt, så det er ret svært at skrive..

Jeg har lige siddet og hørt noget Mercy Me, så det er super De har skrevet en mega nice sang, der hedder “God With Us”, og den handler om det mest centrale, som jeg desværre al for tit glemmer..

My debt is paid,

these chains are gone!

Emmanuel – God with us!

Okay, her er min nyeste ide: Det handler om en fyr, der befinder sig midt i en kold krig, der er ved at blive varm (om det skal være den virkelige verden eller en opdigtet, ved jeg ikke helt endnu). Han bor i en storby lidt i stil med Berlin under den kolde krig – med en mur og så’n, og situationen løber hurtigt løbsk, så de stridende parter en nat under mørkets dække pludselig affyrer atomvåben mod hinanden. Hovedpersonen vågner derefter pludselig op på et hospital mange år efter og opdager at verden nu er helt forandret. Jordens atmosfære er eksempelvis forandret totalt og den menneskelig DNA-kode er blevet omprogrammeret pga. det store globale radioaktive udslip. Få har overlevet (de stærkeste), men der er snart intet håb for menneskeheden, da DNA-koden er særdeles ustabil. Værst af alt: Så bekriger de overlevende hinanden. Nå ja, så er hovedpersonen menneskehedens eneste håb – men jeg har ikke tænkt mig at lave det sådan kliche-agtigt, så jeg må lige se, hvad jeg finder på. Til slut er der det store spørgsmål omkring hele krigens oprindelse?? *dyster musik*

Nogle temaer jeg gerne vil have med: krig, evolution, had vs. venskab, håb tæt knyttet til tro, og lidt andre temaer.

Jeg tænker lidt at hovedpersonen har haft en veninde/kæreste før ødelæggelsen, og at han derfor tit tænker tilbage på hende. Der er selvfølgelig også spørgsmålet om hun har overlevet? Jeg er ikke så god til at skrive sådan romantisk (tror jeg ihvert fald ikke), så jeg ved ikke hvor meget, det kommer til at fylde endnu. Jo, vent nu lidt -  hun var kristen, mens han ikke var det, og derfor tænker han tilbage på nogle samtaler de har haft Samtidig med at han savner hende

Jeg har tænkt mig at skrive det meste af bogen i en lidt dyster og øde-agtig stemning. Det kommer meget til at handle om hovedpersonens tanker omkring verden, og om de personen han møder der. Derudover håber jeg at kunne tilsætte en lille smule uhygge, da man jo aldrig ved hvad der gemmer sig i mørket efter et radioaktivt udslip Når det er sagt, så kommer det mest af alt til at handle om håbet om en bedre fremtid – om ikke nu på jorden, så i Himlen. Jeg håber også at kunne gøre stemningen lidt mere hyggeligt oven i uhyggen engang imellem ved at have nogle seje personer med.

Kan være jeg i næste uge, kommer med et helt andet udkast hehe